Long time no see, bloggen!

Posted on Leave a commentPosted in Diabetes, Diabulimia, Hverdag
Scroll down for English

Så gik der et helt år plus det løse, uden jeg fik skrevet et eneste ord herinde.
Jeg savner det nogle gange, men på den anden side er min hverdag bare så forbandet hverdagsagtig med pæne blodsukre og actionkontoen er totalt i minus. Sådan føles det i hvert fald…

Men der er selvfølgelig sket en del på et år. Også nogle ting, der påvirker min Diabetes.

  • Jeg er bl.a. begyndt at spise vegansk. En kæmpe “livsstilsændring”, kan man vel kalde det, som jeg er så helt gennemført glad for. Min krop har aldrig føltes bedre – men der er dog nogle diabetiske udfordringer ved dette. Førhen spiste jeg aldrig rigtigt frugt (desværre), da jeg syntes det var uoverskueligt med de hurtige kulhydrater. Det gør jeg i høj grad nu! Der ryger også en masse kartofler indenbords, så det er lidt som om, jeg skal finde min gamle kulhydrattællingsbog frem igen, for lige at huske: “hvordan var det nu det var?” Det kunne man egentlig godt skrive et indlæg om.
  • Jeg har fået sensor. Bum bum. Så så man lige mig (indsæt emoji med solbriller). Og det er simpelthen den største gave. Det er så nemt for mig at styre mine blodsukre nu. Der er selvfølgelig også the downsides, som bl.a. er, at jeg gerne vil have en mere stramt reguleret diabetes, og en fladere kurve over hele dagen, og dermed er mine mål for sensoren sat ret lavt = en helveds masse alarmer i tide og utide. Det har været spændende at følge med i, hvor meget ens blodsukker faktisk bliver påvirket af stress og følelser, fordi det har jeg kunne følge med i live på pumpen nu.
    Bliver jeg ked af det? Hovsa, så steg blodsukkeret lige med 5 mmol/L. Det kunne man faktisk også godt skrive et indlæg om.
  • For ikke så længe siden udgav Berlingske en artikel med den altid søde Ditte-Marie (link til artiklen her), hvor hun åbner op om den diabetiske spiseforstyrrelse, Diabulimia (der vist nok nu har fået det danske navn Diabulimi), som jeg flere gange har omtalt på bloggen. Bl.a herher og her. (Alle links åbner i en ny fane)
    Det virker som om, at det lidt har startet en bølge, og at den kære bloggi her i hvert fald er blevet læst et par gange. Fordi jeg er allerede nu blevet kontaktet 3 gange den seneste uge, af forskellige mennesker med forskellige formål, der gerne vil snakke lidt med mig.
    Det er en fantastisk udvikling, og det er så skønt at se, at der kommer så meget fokus på denne gråzone, som ingen rigtigt kunne finde ud af før. Jeg er så glad for det øgede fokus! Og kæmpe applaus til Ditte-Marie for at stå frem. Hun er en stjerne. Man må aldrig negligere, hvor meget mod det kræver at stå frem – og så endda i et så stort medie som Berlinske – omkring noget så sårbart som ens sygdomme. Hun er SÅ sej! Tak for dig, Ditte-Marie <3

Det kan være, jeg måske skal begynde at skrive lidt igen. Også om de små hverdagsting. Fordi det er nu sådan de fleste dage er for os allesammen – hverdagsagtige og med mangel på action. Nu må vi se. Tak, hvis I stadig er her og læser med.


And so a year went by, plus some, without me typing even a single word on here.
Admittedly I do miss it sometimes, but on the other hand, my life is just so plain and boring with nice blood sugars and zero action. That’s how it feels at least.

But of course, a few things have happened in a year. Also, a few things affecting my Diabetes:

  • I am now eating vegan! Or plant-based, whatever floats your boat. It’s a huge lifestyle change for me, but I am beyond happy about it. My body has never felt better. But there are some diabetic challenges about it. Before going vegan/plant based I barely ate any fruit. The thought of the high amount of fast carbs frightened me. But now I eat them all the time – and potatoes too! (And let me tell you, I don’t feel bad about it) But it’s kind of like I need to remember what I was taught about counting carbs way back when, and that part is a little tricky. I guess I could write a post about that…
  • I have a sensor now! Or a CGM or what it’s called in English ;-) And it is the greatest blessing. It’s so much easier for me to control my blood sugars now. There are of course downsides. Since my sugars are so much better, I want my blood sugar curve to be lower and flatter, so my blood sugar “goal” in the pump is pretty low. Which means I feel a lot of vibrations and hear a lot of noises throughout the day from my pump “warning” me about my blood sugars and wanting me to react. Which is fine! It has been pretty exciting actually to be able to keep an eye on how my sugars react to such things as feelings and stress. Am I feeling sad? Well, my blood sugar will go up 5 mmol/L. I guess one could write a post about that as well…
  • Not too long ago, a large Danish newspaper published an article with sweet Ditte-Marie (link to the article here), where she opens up about the diabetic eating disorder Diabulimia, which I’ve talked about on the blog a few times.
    It seems like this has started a trend since my blog here has been visited quite a few times after that. I have already been contacted three times just this past week by different people with different purposes, who want to talk to me about this.
    I’m so happy to see this happening, and that maybe now we can shine a light on a huge problem in the diabetic world. I genuinely applaud Ditte-Marie for coming forward. She is a star. We must never neglect how difficult it is to come forward and talk about one’s illness. She is so cool.

Maybe I should start to write a bit again. Even if it’s about every day life. After all, that’s how most days are for all of us. We’ll see. Thank you for still being here and reading the blog.

FreeStyle Libre Update

Posted on Leave a commentPosted in Diabetes, FreeStyle Libre, Hverdag, Video

En lille video, hvori jeg forklarer om min FreeStyle Libre-sensor/blodsukkermåler fra Abbott.
Jeg har nu haft den på i 14 dage, og skal nu derfor skifte den. Jeg har derfor dannet mig en del erfaringer med den lille dims allerede nu, og kan med garanti sige, at jeg er helt forelsket i den!
Jeg kommer i videoen ind på dens funktioner, hvad jeg bruger den til og til sidst, hvordan den skiftes.

Disclaimer: Jeg har prøvet at redigere alle mine bandeord ud – men for søren, det gjorde ondt at hive al plasteret af min arm! #hairyarmLIFE

Pumpepåsætning (Video)

Posted on Leave a commentPosted in Diabetes, Hverdag, Pumpe, Uncategorized

Jeg kom i tanker om forleden, at jeg helt havde glemt at dele min video, hvor jeg viser hvordan jeg sætter pumpen på, her på bloggen! Så her er den :-)
Der er “undertekster”, der forklarer de trin jeg tager. Hvis I har nogle spørgsmål, så fyr løs!

Aner I slet ikke, hvad søren det er for noget det der.. så læs her!


I totally forgot to put my video, where I show how I change my pump site, on the blog! So here it is :-)
The text is only in Danish – sorry – but if you have any questions at all, feel free to ask!

If you have absolutely no clue what this is.. read this!

Abbott FreeStyle Libre

Posted on 4 CommentsPosted in Uncategorized

kit_modele_freestyle_libre22

Disclaimer: Dette indlæg er ikke sponsoreret.

Jeg har været så heldig at få lov til at teste Abbott’s blodsukkermåler/sensor “FreeStyle Libre” i en måned. Jeg har haft den siden mandag, d. 15. august, og jeg kunne allerede på turen hjem fra Abbott i København sige med sikkerhed: I freaking love this!

Mine kollegaer har lagt mærke til en lille, hvid “dut” på min overarm, og tænker helt sikkert, at jeg nærmest ikke kan blive mere maskine-agtig, når jeg også render rundt med min pumpe. Men på trods af min, i nogens øjne, lidt ekstreme forfængelighed på nogle områder, har jeg intet problem med at ligne en semi-robot – overhovedet!

Det går ud på at den lille, hvide dut sidder fast på min hud, hvor der er en lillebitte metal-tråd, der bliver skudt ind. Lidt alà den måde pumpen bliver skudt ind. Den kan sidde der i op til 14 dage, hvor den så skal skiftes. Den fylder ingenting, jeg kan intet mærke (hverken ved applikationen eller nu) og den er på ingen måde generende. Denne “dut” bliver kaldt sensoren.
Den anden del er læseren. Det er det sorte apparat på billedet ovenfor.
Udover at læseren også fungerer som et blodsukkerapparat, er den også en form for “scanner”. Dette betyder at jeg bare skal holde læseren over sensoren, og så fortæller den mig mit blodsukker.
DET ER SÅ SMART.

De14037488_10208819748265844_1687988861_ot er selvfølgelig totalt fantastisk, at man bare skal “scanne” sensoren, og den fortæller en sit blodsukker, men udover dette holder den også styr på ens blodsukker i løbet af dagen.

Med dette mener jeg, at den kontinuerligt “måler” blodsukkeret (uden at jeg kan se et konkret tal). Dette gør, at jeg – når jeg så “måler” (læs: scanner) – får en graf, der viser, hvordan mit blodsukker har ligget de sidste par timer. 

Dette gør fx, at jeg de sidste tre dage har set, at jeg har en tendens til at ligge helt vildt flot om aftenen og tidligt på natten, men at jeg stiger HELT VILDT derfra, og så altid vågner op med et skyhøjt blodsukker.

Havde jeg ikke haft FreeStyle Libren, ville jeg bare gå og hive mig selv i håret af frustration over, at jeg altid vågnede med et højt blodsukker. Nu kan jeg se en konkret graf, og dermed ændre nogle ting i min pumpes basalrate i håb om et bedre blodsukker.

Jeg er hamrende glad for den. Desværre har jeg kun til en måneds forbrug (dvs. to sensorer), så derfra må jeg søge bevilling om flere (selvom det sgu nok ikke er muligt lige pt.)

Hvis I vil læse mere information om Abbotts FreeStyle Libre er her to links (en på dansk og en mere dybdegående på engelsk), og ellers er I som altid mere end velkomne til at spørge :-)

https://abbottdiabetescare.dk/vores-produkter/freestyle-libre

http://www.freestylelibre.co.uk/


kit_modele_freestyle_libre22

Disclaimer: This post is not sponsored.

I am fortunate enough to get to test out the FreeStyle Libre “Flash Glucose Monitoring System” (so fancy) for a month. I’ve had it since mondag, August 15th, and I could already say on the way home from Abbott in Copenhagen: I freaking love this!

My co-workers have already noticed the little “thingy” on my upper arm, and are probably thinking that I cannot get any more robot-like when I’m also carrying around my pump. But, I don’t mind.

How it works. The little “thingy” on my upper arm is the sensor and is not by any means bothering my what so ever. It’s able to sit on the skin for 14 days and I can’t even feel it.
The other part is the reader. That’s the black device in the picture above. Beside working as a regular meter with strips, it also performs as a kind of “scanner”. I simply just have to hold the reader over the sensor and it tells me my BG level.
IT’S BRILLIANT.

 14037488_10208819748265844_1687988861_o

It’s obviously amazing that it’s able to read my BG like that. But it also reads my BG even when I don’t use the reader.

By this I mean that the sensor continuously “measures” my BG (without me seeing the number). This means that when I do measure (read: scan) it displays a graph over my BGs the past hours.

This means that I can see how I, the past three days, have had a tendency to have a stable and good BG in the evening and early night, but later during the night, my BG gets suuuuper high, so I always wake up with a ridiculously high BG.
Had I not had the Libre, I would’ve been pulling my hair in frustration that I always woke up with such a high BH. Now I can see exact numbers and graphs which enables me to change the settings in my pump in hope of a better BG.

I’m insanely happy about it. Unfortunately I only have sensors for a month (two sensors). I’ll have to see what I can do afterwards. It’s hard getting them in Denmark.

If you want more information about the Abbott FreeStyle Libre, here’s a link to Abbott’s website – and you are also more than welcome to ask me :-)

http://www.freestylelibre.co.uk/

Om at være for tæt på kanten og komme back on track igen

Posted on 1 CommentPosted in Diabetes, Diabulimia, Hverdag, Uncategorized


Det er (igen) længe siden sidst – denne gang med en okay grund.. nemlig huen på ovenstående billede. Den har taget mig (alt for) lang tid at få sat på, men nu er den der, og det er SÅ dejligt. Men som mange diabetikere nok ved og kender til, så harmonerer en diabetes-krop ikke særlig godt med stressede perioder – og dermed slet ikke eksamensperioder. 

Mit blodsukker har været et helvede at arbejde med den sidste måned, inden jeg fik huen på og har ligget skyhøjt konstant – og jeg har simpelthen ikke kunne få det banket ned. Jeg mærkede først høje blodsukre ved en 16-17 mmol/L, og min diabetes tilføjede kun til mit allerede høje stressniveau.

Når jeg er i sådan en periode, så kommer mit eget helbred altid sidst. Mine eksamener og mit arbejde ligger altid højere på min liste, da de ting ikke stopper op og venter på mig, fordi jeg ikke kan følge med. Der skal jeg holde tempoet højt. Mht min diabetes, så styrer jeg selv, hvordan jeg bliver holdt oven vande – og det er som regel med nød og næppe.

Det har ikke været anderledes denne gang. Når jeg er stresset, så tager alle mine åndssvage tanker over, og de høje blodsukre gør pludselig, at jeg igen vågner op med helt flad mave og føler mig 5 kg lettere. Det er sindssygt “fedt” at være så stresset, have intet overskud og alligevel føle sig slank og uden oppustet mave… i hvert fald fedt i mit hoved. 

Det er så vildt at mærke, hvordan en spiseforstyrrelse, man egentlig tror er overstået, alligevel kan fylde så meget. Det hele er virkelig oppe i hovedet på en, og når jeg spiser (specielt noget usundt), skal jeg tage en beslutning om min fremtid – måske med et par ekstra kilo på sidebenene ELLER min tynde nutid – dog uden så mange år tilbage. 
Skal jeg tage den nødvendige insulin, eller kan jeg godt liiiiiige…

Det kan jeg selvfølgelig ikke. Og jeg skal tage min insulin – og det gør jeg også. Men det er svært nogle gange.


Det næste stykke tid, vil I høre en del mere fra mig på bloggi her. Jeg kan godt mærke, at der er mange ting omkring min Diabetes, jeg gerne lige vil have vendt og drejet, og måske få nogle genkendende “nik” med på vejen.

 


Yet again it’s been a long time since the last post – this time I had an OK reason though… the cute little hat on my head to be exact. It has taken me (way too) long to get it, but now it’s there and it’s SO nice. As many Diabetics know, a diabetes-body doesn’t do well with stressful times – and especially not during exams. 

My blood sugar has been a real struggle to work with the past month before I graduated and has been high AF constantly – I’ve simply not been able to knock it down. I didn’t feel any highs before they reached 16-17 mmol/L, and my Diabetes only added to my, already high, stress levels.

During those times, my own health always comes last. My exams and my work is always prioritized higher, since they don’t stop and wait for me, just because I can’t follow. I need to keep up. My Diabetes on the other hand, is under my control – and sometimes i just barely make it.

It has not been any different this time. When I’m stressed out all my stupid, idiotic thoughts take over, and the highs suddenly make me wake up with a flatter stomach and 5 kg lighter. It’s insanely “cool” to be so stressed out, have zero energy and still feel so fit and without the bloated stomach…. at least in my head.

It’s so crazy to feel how an eating disorder, you pretty much think is over, still takes so much space in your head. And it really is all in your head, and when I eat (especially unhealthier foods), I need to make a decision about whether I choose my future – maybe with a few extra kilos OR my skinny present – probably with fewer years left.
Do I take the necessary insulin or can I juuuuust..

Of course I can’t. And I need to take my insulin – and I do. But it’s hard every time.


You’ll hear more from me from now on. I kind of feel like there are many things regarding my Diabetes I would like to get “out on the table”.