プライバシーポリシー

Hvorfor jeg arbejder sa meget med min Diabetes

ACCU-CHECK

ACCU-CHECK

Nar jeg fortaller folk, at jeg har en diabetesblog og har startet en netvarksgruppe i Odense, kan jeg godt fa en hel del undrende blikke. Nar jeg derefter fortaller dem, at det ogsa er inden for dette omrade, at jeg gerne en dag vil arbejde, er reaktionen mere, at det lyder spandende… Men jeg kan godt se, at de fleste ved ikke helt, hvorfor eller hvordan ? og det kan jeg sadan set godt forsta 🙂 Derfor tankte jeg, at jeg ville lave et indlag dedikeret til netop disse undrende blikke, og for at I kan fa et bedre indsigt i, hvorfor jeg gor, som jeg gor.

Det hele startede med en indlaggelse

I september 2014, blev jeg indlagt med ketoacidose (syreforgiftning), som jeg tidligere har skrevet om her. Jeg havde i lang tid (ca. 7-8 ar) slet ikke passet min Diabetes nok, og til sidst blev den lagt sa meget pa hylden, at ingen tjekkede op pa mig mere. Jeg blev ikke indkaldt til tider pa ambulatoriet, og folte mig en smule “tabt pa gulvet” af systemet ? hvilket pa davarende tidspunkt passede mig fint. Ingen loftede pegefingre til mig!
Men jeg vidste godt, hvor skidt jeg havde det, og hvor langt ude jeg var ? jeg anede bare ikke, hvad jeg skulle gore ved det, sa jeg lod min Diabetes vare som den var. Jeg folte ikke, at der var nogle jeg kunne tage fat i, og som kunne hjalpe mig med mine problemer, og der var i den grad heller ingen der rakte ud efter mig.
Det udviklede sig selvfolgelig kun i en negativ retning, og endte til sidst ud i indlaggelsen.
Da jeg var indlagt, var der kun en sygeplejerske (ud af de tusinde sygeplejersker og lager, der render rundt omkring en, nar man er indlagt), der spurgte om jeg havde ladet vare med at tage min insulin med vilje. Og hun var, hvad der gjorde, at jeg fik snakket om mine problemer med min Diabetes.
Det fik mig til at tanke, hvorfor er der ikke mere fokus pa unge diabetikere som mig, der slet ikke kan finde ud af sin sygdom?

Sa startede jeg min blog

I starten var det kun for mig selv, sa jeg selv kunne holde oje med mine fremskridt og en dag se tilbage pa indlag og billeder, der tydeligt beskriver en tilstand jeg aldrig vil ende i igen, og for min omgangskreds, sa jeg kunne gore (min) verden opmarksom pa et problem, der abenbart bade er tabu og noget ingen ved noget om.
Det hjalp rigtig meget pa mig selv at have en blog, og jeg fik hurtigt snakket med enormt mange mennesker i min omgangskreds omkring Diabetes, og de problemer der folger med. Jeg fandt ud af, at rigtig mange kendte en person med Type 1 Diabetes, som heller ikke passede den eller som havde svart ved det. Dette fik mig endnu mere til at tanke, at der virkelig er brug for noget fokus pa omradet!
Med bloggen fulgte ogsa en masse sjove ting. Jeg fik kontakt til forskellige firmaer, foreninger og personer, som alle havde en interesse i mig som “diabetesblogger”, og synes det var interessant, at nogle snakkede om det.
Dette gav mig en form for “stemme” i diabetesverdenen, som jeg i den grad prover at udnytte bedst muligt.

At rakke ud til andre

Efter jeg kom mere ind i diabetesverdenen og min blog blev delt lidt mere, begyndte jeg at fa private henvendelser fra diabetikere, der havde det svart med sygdommen. Det var fedt at se, at andre diabetikere turde rakke ud efter hjalp, ogsa selvom “hjalpen” bare er lille mig. Men jeg havde aldrig turde gore det samme, da jeg var i samme situation.
Jeg begyndte sa at snakke med en masse diabetikere, og fandt hurtigt ud af, at der matte kunne gores et eller andet ? omend bare i lillebitte Odense! Og sa startede jeg Netvarksgruppen.

Netvarksgruppen for unge diabetikere i Odense

Netvarksgrupper er ikke en ny ting i diabetesverdenen. Der findes nogle stykker i Danmark, som udspringer fra Diabetesforeningen. Jeg synes det er super fantastisk, at der bliver taget initiativer til sadan nogle grupper, men mit problem var, at grupperne var for store. Netvarksgruppen for unge i Diabetesforeningen er for hele region Syddanmark, hvilket ogsa vil sige, at der kommer en del mennesker. Arrangementerne var ogsa for “store” til mig, og slet ikke, hvad jeg folte jeg havde brug for.
Jeg tog derfor udgangspunkt i mig selv, og hvad jeg havde brug for, og startede en netvarksgruppe, hvor vi skulle modes under rolige omstandigheder som fx en kop kaffe eller en ol.
Jeg synes det var markeligt, at jeg rigtigt kendte andre diabetikere pa min alder i Odense, som jeg kunne tale med om Diabetes, hvis jeg havde brug for det ? sa det ville jeg lave om pa!
Gruppen korer nu pa 4. maned, og vi er en lille gruppe, der prover at modes en gang om maneden til en kop kaffe. Det er sindssygt hyggeligt at modes og lige snakke om alt det, man ikke snakker med sine “normale” venner om! Og specielt er det fedt for mig, som en slags “tovholder”, at se de andre medlemmer af gruppen udvikle sig, og blive bedre til at tackle deres Diabetes i hverdagen.

Hvad sa nu?

Min store drom er, at arbejde med diabetikere (specielt unge), der har svart ved deres diabetes, og deres parorende. Jeg ved selv, hvor svart det har varet for min familie, og hvor meget bekymring og magtesloshed der folger med, at have en diabetiker i familien, som ikke tager ansvar for sig selv og ikke magter sin egen sygdom.
Jeg er ingen ekspert pa diabetesomradet, eller har en doktorgrad i noget som helst. Ej er jeg heller uddannet til at give andre diabetikere rad og tips med pa vejen, men for mange darligt regulerede diabetikere (og for den sags skyld ogsa velregulerede diabetikere!) vare en enorm hjalp og trost, at snakke med andre diabetikere, der kender til de sindssygt nedern tidspunkter, hvor blodsukkeret bare ikke vil ned af uforklarlige arsager, at ens blodsukker bliver ved med at falde, nar man bliver nervos eller andre ting, som kun diabetikere rigtigt forstar.
Med netvarksgruppen har vi netop mulighed for at hjalpe hinanden, og fa nye ojne pa ens problemer, som forhabentligt kan hjalpe en pa vej.
Sa alt dette er grunden til, at jeg gider beskaftige mig sa meget med min egen sygdom ? en ting som ofte er tabu, og svart at tale om. Tak fordi I laste med sa langt 🙂

Jeg har faet pumpe!

I bliver lige alle velsignet med et billede af min blege vinter-mave ? enjoy 😉
Sa blev det endelig min tur!
I mandags, d. 29. februar, var jeg pa OUH og fik udleveret, hvad der snart nok skal blive, min nye bedste ven. I diabetesverdenen er “pumpe” et meget indforstaet begreb, og alle diabetikere ved godt, at der selvfolgelig ikke er tale om en vandpumpe, en cykelpumpe eller hvad der ellers findes pa markedet af pumper. Der er selvfolgelig tale om en insulinpumpe! Jeg har faet udleveret Medtronics MiniMed 640G.
Jeg har allerede faet en del sporgsmal, selvfolgelig, omkring pumpen, og jeg vil prove at besvare de mest gangse her i indlagget 🙂
Jeg havde for mange ar siden, i min spade ungdom, ogsa pumpe, men fik den taget fra mig igen, da jeg ikke malte nok blodsukre. Det passede mig fint, og da jeg blev tilbudt den igen, sagde jeg pant nej tak. Jeg syntes pa davarende tidspunkt, at pumpen var et fysisk bevis og evig reminder om, at jeg har en kronisk sygdom. Som 15-16-arig gad jeg i hvert fald ikke rende rundt med sadan en maskine pa maven. Men efter jeg er blevet aldre, har varet indlagt med ketoacidose (las mere om det her), synes jeg det evige fysiske bevis pa min diabetes, som det er at have pumpe, er en lille pris at betale for mit velbefindende nu ? og ikke mindst i fremtiden.
Hvad kan den?
En insulinpumpe er en lille “maskine”, der er lidt mindre end en iPhone 6. (I “gamle dage” sagde man pa storrelse med en mobiltelefon, meeen.. de er blevet lidt storre siden da ;-)) Dens funktion er, at give mig insulin hele dognet rundt. Pa en helt anden made, end jeg fik det for. Forhen var jeg pa penbehandling.
Baggrundsviden om penbehandling
Dette betyder, at jeg fik to slags insulin i lobet af dognet. Den ene var langsomtvirkende og den anden var hurtigtvirkende. Pa billedet herunder, kan I se, hvad det betyder:

(Billede lant af Diabetes Kids and Teens)

Her kan man se, hvordan de to forskellige typer virker. Den langsomtvirkende virker, som navnet antyder, langsomt og i langere tid. Jeg fik langsomtvirkende insulin i form af Lantus. Den tog jeg om morgenen, nar jeg vagnede, og nar jeg gik i seng.
Det den gor, denne type, er at den sorger for, at man hele tiden har insulin i kroppen ? hvilket er helt enormt vigtigt. Den sorgede for, at mine blodsukre aldrig var helt ude at skide, medmindre jeg spiste uden at tage min anden type insulin. (Den langsomtvirkende er den sorte kurve)
Hvilket bringer mig videre til min hurtigtvirkende insulin. Igen, som navnet antyder, sa virker denne insulin hurtigt, og slar igennem efter en 10 minutters tid og er ude af kroppen igen efter 4 timer. Den slags jeg fik, hedder Novorapid. Den tog jeg, hver gang jeg spise noget med kulhydrater (eller proteiner ? mere om det en anden gang) og hver gang, jeg skulle korrigere et blodsukker. (Den hurtigtvirkende er den lilla kurve)
Men hvad sa med pumpen?
Pumpen indeholder kun en slags insulin, og det er den hurtigtvirkende Novorapid. Til gengald er pumpen indstillet saledes, at den hele tiden giver mig en lille smule insulin. Dette kaldes min basalinsulin, og igen som navnet antyder (de har virkelig varet gode til det med navnene!), sa er dette min basis for hele dagen. Det betyder ogsa, at min basalrate gerne skal vare indstillet saledes, at jeg faktisk kan faste en hel dag, og mine blodsukre vil stadig ligge som de skal. Kan man det, sa er basalraten indstillet korrekt.
Derudover, sa kan jeg ogsa tage det, der hedder en bolus. En bolus er ligesom, da jeg tog hurtigtvirkende insulin i maven med pen. Det skulle jeg gore inden jeg spise, og hvis jeg skulle korrigere. I stedet for, at jeg for skulle have pen, nal og maveskind frem hver gang, kan jeg nu bare trykke pa en knap. Det er altsa lidt smartere 😉
Hvordan sidder den fast?
Som det ses pa billedet, sidder pumpen (det er forresten den sorte dims, jeg har i handen) fast pa maven vha. et lille plaster og en slange.
Under plasteret, og inde under min hud, sidder et lille silikoneror, som jeg har skudt (ja, skudt) ind i maven med en nal, den sidder sa fast pa en lille dimmedut (jeg er ikke sa god til at finde pa gode navne), hvorpa slangen sidder. Slangen er 60 cm lang, og gar op til pumpen, hvori der sidder en beholder med insulin i.
Jeg har normalt pumpen siddende i min BH ? lige mellem skalene ? og kan bare trakke den op af min bluse, hvis jeg har brug for det. Jeg skal have pumpen pa hele dognet, og tager den kun af, nar jeg skal i bad eller skifte den. Jeg sover ogsa med den pa 🙂
Sa, det er bedre med pumpe?
Det haber jeg! 🙂 Pen har fungeret super fint for mig i mange ar, men efter jeg er begyndt at ga mere op i min diabetes, og gerne vil have sa gode blodsukre som muligt, sa ville jeg gerne over pa pumpe. Pumpen giver en bedre kontrol, da den kan indstilles mere pracist i lobet af dagen, og man kan justere op og ned pa indstillinger og basalrater, hvis man har brug for det. Med andre ord, kan pumpen tilpasses ens hverdag langt bedre, end pennene kan.
Jeg glader mig helt vildt til at se, hvordan det kommer til at forbedre min hverdag! Indtil nu, er jeg bare glad for den og synes det er sa sindssygt meget smartere, at jeg bare skal trykke pa en knap i stedet for at finde pen frem!
Hvis I har nogle sporgsmal, sa ma I endelig smide mig en besked pa min Facebookside eller her eller pa min mail ? you name it! I sporger endelig bare 🙂

ENGLISH
You have all been blessed with a picture of my winter white belly ? enjoy 😉
Finally my turn!
Last monday, February 29th, I was in the hospital and was given my, what will soon be, my new best friend. And of course I’m talking about my insulin pump!
I’ve already received a bunch of questions, of course, about my pumpe, and I’ll try to answer the most common ones in this post 🙂
Many years ago I also had a pump, but my doctor took it away from me, due to me not measuring enough blood sugars. This suited me very well, and when I was offered to get it back, I declined. At that time, I thought the pump was a too obvious evidence and daily reminder of my chronic illness. As a 15-16 year old, I definitely did not want to walk around with a weird thing like that in my belly. But as I have gotten older and have been hospitalized with ketoacidosis (read more about that here), I think that the physical evidence of my diabetes, as it is to have a pump, is a small price to pay to live a better life now ? and in the future.
What does it do?
An insulin pump is a small “machine”, a little smaller than an iPhone 6. Its function is to give me insulin throughout the day, in a totally different way than I got it before. Before I used pens to treat my diabetes.
A little something about pens
This means I got two types of insulin during the day. One was a long acting and the other was a short acting. In the picture, you can see what this means.

(Picture from Diabetes Kids and Teens)
Here it’s shown how the two types act. The slow acting insulin acts slowly and over a longer period of time. I got Lantus. I took my Lantus in the morning, when I woke up, and in the evening, when I went to bed. What this does, is that it makes sure I have insulin in my body at all times ? which is extremely important. It made sure my blood sugars were never totally crazy, unless I ate something without taking my other type of insulin.
This brings me to my short acting insulin. This type works fast and in a short amount of time. It works after approx. 10 minutes, and is out of the body after about 4 hours. The kind I got is called Novorapid. I took this kind everytime I ate something with carbs (og proteins ? but more about that another time) and every time I wanted to correct my blood sugar.
But what about the pump?
The pump only contains one type of insulin, and it’s the short acting insulin, Novorapid. But the pump is set to give a little bit of insulin all the time. This is called the basal insulin, and this is like my foundation of insulin for the whole day. This means, that my basalrate is supposed to be set so I can fast for a whole day, and my blood sugars will still be good. If I can do this, my basal rate is set correctly.
Apart from that, I can take what is called a bolus. A bolus is like when I took my short acting insulin with my pen. I needed to do so before I ate, and if I needed to correct a blood sugar. But instead of having to pull out my pen, a needle and my stomach, I’ll just press a button! It’s a little better 😉
How is it attached?
As shown in the picture, the pump (by the way, it’s the black thing in my hand) is attached on my stomach with a little bandaid and a tube. Under the bandaid, and under my skin, is a small silicone tube that I shoot (yes shoot!) into my stomach with a needle. This is attached to a little thingy where the tube is attached. The tube is 60 cm long and goes all the way up to the pump, where a small catheter with insulin is located.
Normally I have my pump in my bra ? right between the cups ? so I can pull it up my shirt whenever I need to. I need to wear the pump throughout the whole day, and I only take it off when I shower or I need to change it. I also sleep with it on 🙂
Soooo, it’s better with a pump?
I hope so! 🙂 My pens have been working really well for me in many years, but after getting better at my diabetes, and wanting better blood sugars, I wanted to get the pump. The pump gives a little better control, since it’s very adjustable and therefor can suit me and my day a little better than the pens could.
I’m really excited about how this will work for me! So far I love it, especially the fact that taking insulin is really just pressing a button!
If you have any questions, please just contact me on Facebook or here or my email ? you name it! Please don’t hesitate to ask! 🙂

Efter 2 uger pa LCHF
Posted on 2. februar 2016 emiliebro1 CommentPosted in Diabetes, Hverdag, LCHF, Opskrifter

De sidste to uger har virkelig varet gode!
Efter jeg er startet pa LCHF, market jeg virkelig en andring bade i humor, blodsukre og fysisk. Mine blodsukre har varet langt mere stabile og stigningerne har ikke varet sa hoje ? hvilket er enormt dejligt! Det er sadan noget, der kan markes pa humoret 🙂 derudover har jeg varet laaaaangt mindre oppustet, hvilket nok er grundet at jeg ikke spiser gluten mere. Alt i alt er der virkelig sket nogle gode forandringer!
Den forste uge var rigtig stram. Jeg havde ondt i hovedet og jeg var rigtig sur og sulten hele tiden ? stakkels David! Men efterhanden som dagene gik, og min krop vannede sig til at forbrande fedt i stedet for kulhydrater, blev det en hel del bedre. For en uge siden, kunne jeg godt marke, at mine kostandringer havde varet lidt for drastiske, og jeg havde skaret for hurtigt og for meget ned pa kulhydraterne, sa jeg fik en dundrende hovedpine. Det loste jeg med et lillebitte stykke kage (ca. 10 g kulhydrat).
Men efterhanden som jeg er kommet mere ind i det, og langt de fleste dage max indtager 30 g kulhydrat, kan jeg ogsa marke at min krop trives bedre pa denne made! Jeg har slet ikke lyst til hverken brod, pasta eller slik og andet sodt ? og hvilken lettelse! 🙂
Jeg er ogsa begyndt at komme i det der hedder “ketose”. Det er den “tilstand” kroppen er i, nar den primart forbrander fedt fremfor kulhydrater. Jeg kan male, hvor meget jeg er i ketose ved at male mit ketontal. Jeg ligger for det meste omkring 1,5-1,7 ? hvilket er super for mig. Jeg bruger ketosen til ligesom at finde ud af, om jeg spiser nok fedt ift. de fa kulhydrater jeg indtager 🙂
Billedet ovenover
Pa billedet ses min morgenmad, jeg spiser hver dag. Det er en omelet, lidt avokado og hytteost samt en LCHF-kaffe. Opskrift folger 🙂
Til en person
Omelet
2 ag
En god sjat flode
1 forarslog
Salt og peber
Ror det hele sammen og steg pa panden med kokosolie.

LCHF-kaffe
3 dl kaffe
1 ag
En knivspids kanel
En halv teske vaniljepulver
En stor teske kokosolie
Blend det hele godt med en stavblender til det far en cremet konsistens.

English version is coming soon!

LCHF og Diabetes ? hvorfor?
Posted on 20. januar 201619. januar 2016 emiliebroLeave a commentPosted in Diabetes, Hverdag, LCHF

I mandags, d. 18. januar tog jeg springet og hoppede pa LCHF-vognen ? igen.
Sandheden er, at jeg faktisk ivrigt hoppede pa vognen efter jeg blev udskrevet fra sygehuset efter min ketoacidose (las om indlaggelsen her), da jeg tankte, at dette ville gore alt meget nemmere! Hvis man ikke ved, hvad LCHF gar ud pa ? for mig i hvert fald ? sa kan man maske godt fristes til at tro, at det er en liiiidt farlig tanke at lege med, nar man lige er blevet udskrevet med en diabetisk spiseforstyrrelse. “Slankekur” + spiseforstyrret = maske ikke den bedste start.
Men nu skal I hore!
LCHF i korte trak
LCHF star for Low Carb High Fat. Dette betyder et lavt indhold af kulhydrater, men i stedet en storre mangde fedt. Ideen bag, er at vores krop slet ikke har brug for alle de kulhydrater vi indtager. Kroppen bruger kulhydrater som det primare brandstof, men det er altsa ikke det eneste brandstof den kan kore pa ? hvilket er rigtig godt for en diabetiker som mig!
Min krop trives endnu bedre, hvis den korer pa fedt som den storste forbrandingskilde fremfor kulhydrater.
Kulhydrater er ogsa det, der virkelig kan gore min hverdag rigtig trals som diabetiker. Nogle gange er det rigtig besvarligt at talle kulhydrater og tage en hel masse insulin ? fordi selvom jeg ikke burde, sa far jeg altsa rigtig darlig samvittighed, hvis jeg spiser en skal Coco Pops, nar jeg godt ved, at en sadan skal med malk indeholder omkring 100 gram kulhydrater. (Pssst… det er rigtig meget.)
Nogle mennesker bruger ogsa LCHF som en made at slanke sig pa, da man kan komme i ketose og alt muligt andet, der hjalper en med at forbrande rigtig meget ? men det kan vi komme ind pa en anden dag!
… Grunden til jeg navner det, er for at sige, at det ikke er en slankekur for mig.
Bedre livsstil ? mere glade, mindre trathed
Som sagt, sa har jeg varet pa LCHF-vognen en gang for, nemlig efter min udskrivelse for halvandet ar siden. Og det fungerede SA godt for mig! Efter den forste uge eller to (som lige er opstartsfasen man skal igennem ? den er ikke saaa nice igen), sa kunne jeg virkelig marke en forskel pa min krop. For det forste havde jeg langt mere energi og jeg var meget gladere. Derudover, sa oplevede jeg ogsa at min mave fik det meget bedre! Jeg er ret overbevist om, at jeg maske er lidt gluten-intolerant eller laktose-intolerant, da jeg altid er mere eller mindre oppustet osv. Men da LCHF stort set/slet ikke indeholder gluten, og den lactose jeg far kun er fra den flode jeg bruger i kaffen, sa kunne jeg virkelig marke en kampe forskel. Og det var sa dejligt!
Den bedste forskel er selvfolgelig…
… At mine blodsukre ikke svinger sa meget. Med et minimalt indtag af kulhydrater, er der ogsa drastisk farre udsving ? hvilket selvfolgelig ogsa bidrager til glade og friskhed! Bare i dag har mit blodsukker ligget under 7 mmol/L 90% af dagen ? hvilket er sjaldent. Mine blodsukre ligger pant ? men de svinger en del, desvarre.
Og det er selvfolgelig den storste drivkraft bag denne “livsstilsandring” om man vil.
Jeg skal nok opdatere mere evt. med madbilleder/opskrifter/tips/nedture osv. omkring LCHF, hvis der er stemning for det 🙂

Status pa LCHF dag 2:
Jeg tror min krop er ved at vare lobet tor for kulhydrat i dens depoter. Dette er selvfolgelig en god ting ? men jeg er helt vildt trat i dag, og lidt sur. Sadan rigtig fortvivlet faktisk med enorm svimmelhed og lyst til bare at ligge pa sofaen. Men det bliver bedre! Hang in there (y)

This monday, January 18th, I jumped on the LCHF-bandwagon ? again.
The truth is that I actually did so after coming home from the hospital a year and a half ago, when I was hospitalized with ketoacidosis (read more about my hospitalization here). I thought LCHF would make everything so much easier! Now, if you don’t know what LCHF is, for me at least, one might think that it’s a liiiiittle dangerous for a person who just had an eating disorder to go on a crazy diet. But listen to this!
LCHF basically
LCHF stands for Low Carb High Fat. This means a diet consisting of a low amount of carbs, but a rather large amount of fat instead. The idea behind it is that our body doesn’t even need the amount of carbs that we actually eat. The body uses carbs as fuel, but it’s not the only kind of fuel it can use ? which is wonderful for a diabetic like myself!
My body is feeling so much better if it runs on fat instead of carbs.
Carbs are also the main thing that can make my diabetic life real annoying. Sometimes it’s really difficult to count carbs every day and take a load of insulin ? because even though I shouldn’t, I do feel bad for eating a bowl of Coco Pops when I know that it contains about 100 grams of carbs. (Pssst… that’s a lot.)
Some people use LCHF as a way to lose weight, because you can reach the “perfect ketosis” and all that jazz, which helps you lose weight ? but we’ll talk about that some other time.
… The reason why I mention this is to say that this is NOT a slimming diet for me.
Better lifestyle ? more joy, less fatique
As mentioned I’ve been on the LCHF-bandwagon once before. And it worked SO well for me! After the first week or two (that’s the start-up fase that you have to get through ? and it’s not so nice), I really noticed a difference! First of all I had a lot more energy and I was so much happier. Second of all I noticed that my stomach felt so much better! I’m pretty convinced that I have some sort of gluten intolerance or lactose intolerance, because I am aaaaalways bloated. But since LCHF rarely contains gluten ? and the only lactose I get is from the cream in my coffee ? I really noticed a difference!
The best difference is of course…
… That my BG’s are much lower and not so much all-over-the-place anymore. A minimal carb-intake means a lot less fluctuations ? which of course, also adds to my happiness! Just yesterday my BG was below 7 mmol/L 90% of the day ? which is rare for me.
And this is of course the biggest reason behind this “change of lifestyle” so to speak.
I’ll update with food pictures/recipes/tips/downers etc. about LCHF if you like 🙂

Status on LCHF day 2:
I think my body is running out of carbs in its depots. This is of course a good thing ? but I’m exhausted today, and a little bit cranky. Actually really desperate with a lot of dizzyness, and all I’ve wanted to do is sleep on the couch. But I’ll get better! Hang in there (y)

Jul og diabetes
Posted on 3. januar 20162. januar 2016 emiliebro4 CommentsPosted in Diabetes, Hojtider, Hverdag, Rad til parorende
Nar folk sporger, hvorfor mit blodsukker ligger hojt i julen…

I ar har varet min forste jul som “velreguleret diabetiker”, hvilket vil sige, at jeg for forste gang i mine nasten 10 ar som diabetiker, har fejret min forste jul, hvor jeg gik op i hvad mine blodsukre la pa, hvor mange kulhydrater jeg indtog og virkelig fokuseret pa, at fa de to til at passe sammen.
Er det gaet godt? NEJ.
Det gik virkelig op for mig i juledagene, hvor vi alle fylder os med mad, konfekt, julekager og en hel masse alkohol, at disse ting og Diabetes ikke er en ret nem kombination.
Jeg har fejlkalkuleret kulhydraterne pa min tallerken alt for mange gange ? hvilket virkelig har overrasket mig nogle gange! Forklaringen er dog nok, at kulhydraterne jeg har indtastet og insulinen jeg har taget dertil, sandsynligvis har passet fint. Meeeeen, sa skulle jeg jo liiige smage et par brunkager, og ogsa lige et stykke konfekt og en ekstra ol til maden. Det hele bliver jo lagt sammen, og bliver til sidst en hel masse ekstra kulhydrater, jeg ikke lige har taget med i overvejelserne.
Hvis man er sa heldig at have en pumpe, forestiller jeg mig, at det er nemmere at holde blodsukkeret nede i al “snackeriet”, da man bare lige trykker et par gange, hvis man spiser ekstra. Men pa pen… Om det er dovenskab eller fordi det er upraktisk, ved jeg ikke, men uanset hvad far jeg ikke trukket min pen op af tasken og taget en eller to enhed, til de to-tre smakager jeg spiser.
Jeg havde dog provet et par gange at tage et par enheder mere, end hvad jeg “skulle”, for at vare pa forkant med kagerne ? men det gik heller ikke..
Jeg haber virkelig, at jeg naste ar har knakket koden, og at det ogsa bliver lidt nemmere med pumpe. Ellers ma jeg maske bare indse, at erfaringer ikke bliver gjort over kun en jul…
Jeg haber, I alle har haft en dejlig jul ? diabetikere som ikke-diabetikere! Jeg undskylder for stilheden ? men eksamener og juleforberedelser stod overst pa prioriteringslisten 🙂

When people ask why my BG is high during Christmas…

This year has been my first christmas as a “well-regulated diabetic”, which means that for the first time in my almost 10 years as a diabetic, I have celebrated christmas while caring and being aware of what my BG was, how many carbs I ate and such.
Did it go well? NO.
I really realized, during the holidays ? where we all stuff our faces with food, cookies, candy and a whole lot of alcohol ? that these things and Diabetes are not an easy combination.
I’ve miscalculated the carbs on my plate way too many times ? which has surprised me sometimes! The explanation is possibly that the carbs and the amount of insulin I took to the carbs have been correct. Buuuut, then I had to taste a few cookies, have a piece of candy and an extra beer for dinner. It all adds up and at the end I’ve consumed a whole bunch of extra carbs I hadn’t thought about.
If one should be so lucky to have a pump, I am thinking it might be a little easier to keep down the BG during all the “snacking”, since you just push the button a few times if you are eating extra. But on a pen… If it’s my laziness or because it’s impractical, I don’t know, but no matter what I don’t take my pen out of my purse to take a unit or two.
I did try a few times to take a few extra units than what I needed, to be prepared for snacking… but it didn’t work out either.
I really hope that by next Christmas I’ve “cracked the code”, and it will probably be easier with a pump as well. Or else I’ll just have to realize that I won’t become a Diabetes-champion in just one year..
I hope everyone has had a lovely Christmas ? diabetics or non-diabetics! I’m sorry about the silence, but my exams and preparations for Christmas were a higher priority 🙂

投稿日:

Copyright© 船橋市の糖尿病内科ランキング , 2019 All Rights Reserved.